Sorana Cîrstea, foto: Tatiana, Wikimedia Commons  

Båstad, 8. –  13. Juli:  2018 var der ingen kvindetennis i Båstad, men i år var der igen en uge, endda med fri adgang alle dage. Jeg havde lejlighed til at følge kampene tirsdag d. 9/7, hvor den unge russer Natalia Vikhljantseva sendte den italienske veteran Sara Errani ud med 6-0, 6-3. Den bedste kamp stod mellem Sorana Cirstea og den svenske veteran Johanna Larsson. Sidstnævnte begyndte suverænt, Cirstea kom stærkere ud efter en regn-pause, men Larsson vandt dog 6-0, 7-6. I tirsdagens sidste kamp så jeg danske Clara Tauson mod kazakhstaneren Jelena Rybakina. Rybakina vandt mere klart end tallene udtrykker: 6-4, 7-6. Rybakina bød på flere serve-esser og et flot slagkraftigt spil, og trods en del fejl virkede hun klart mest talentfuld; Tauson var en mut teenager. Onsdag fortsatte Vikhljantseva med en klar sejr over georgiske Jekaterina Gorgodze 6-3, 6-0, og Johanna Larsson slog også klart Nederlandenes Aranxta Rus 6-1, 6-0. Rybakina kom op imod den japanske veteran Misaki Doi, som vendte deres kamp og vandt 4-6, 6-4, 6-4. Torsdag tabte Larsson til serberen Aleksandra Krunic og Vikhljantseva tabte til Danka Kovinic fra Montenegro. Finalen vandt Doi over Kovinic: 6-4, 6-4.

Efter Båstad vandt Rybakina d. 21/7 turneringen i Bucharest med en finalesejr på 6-2, 6-0 over rumæneren Patricia Maria Tig. Efterfølgende tabte Rybakina dog d. 25/7 i anden runde af turneringen i Jurmala, Letland, hvor amerikaneren Bernarda Pera slog hende 6-4, 0-6, 2-6.