28. okt. – 1. nov. 2015: Verdens otte bedste kvindelige tennisspillere mødtes i Singapore, hvor de blev opdelt i to grupper med Simona Halep, Flavia Pennetta, Agnieszka Radwanska og Maria Sjarapova i den ene – samt Angelique Kerber, Petra Kvitová, Garbiñe Muguruza og Lucie Safarová i den anden. Efter nogle spændende kampe gik hhv. Radwanska og Sjarapova samt Kvitová og Muguruza videre til semifinalerne. I den ene semifinale var Radwanska den mest udholdende i kampen mod Wimbledon-vinderen Muguruza og vandt 6-7 (5), 6-3, 7-5. I den anden semifinale vandt Kvitová en to sæt sejr over Sjarapova: 6-3, 7-6 (3). Noget overraskende kom finalen således til at stå mellem Radwanska og Kvitová. Den nye verdensmester, som blandt venner kaldes Aga, slog Kvitová 6-2, 4-6, 6-3. Radwanskas ro og sikkerhed i det defensive grundspil gjorde udslaget mod Kvitová, som lavede for mange fejl i sit mere aggressive slagspil. Polakkerne fejrede Aga