● 13/2 Dallas, Texas: John Isner skrev tennis-historie, da han i Wimbledon 2010 besejrede Nicolas Mahut i en 11 timer lang kamp med 70-68 i femte sæt. Isner har også spillet den næst-længste kamp i Wimbledon, nemlig da han tabte den 6½ timer lange semifinale mod sydafrikaneren Kevin Anderson 2018. Nu har Isner igen del i en rekord, idet han i semifinalen i Dallas tabte til landsmanden Reilly Opelka efter tennis-historiens længste tiebreak 24-22. (John Isner – foto: Si Robi, Wikimedia)
● 7/2 – 13/2 Sankt Petersborg: Mens russerne skuffede på hjemmebane, overraskede rumænske Irina Begu positivt og gik til semifinale, men her måtte Begu bøje sig for førsteseedede Maria Sakkari. I finalen måtte Sakkari selv bøje sig for andenseedede Anett Kontaveit, som vandt 5-7, 7-6, 7-5 og opnåede sin 6. WTA-titel.


● 6/2 2022: Tatjana Maria vandt IFT-turneringen i Rome, Georgia (USA) med 6-4, 4-6, 6-2 over Alycia Park, USA, og hele familien var med.
● Juan Martín del Potro meddelte, at Buenos Aires og Rio de Janeiro turneringerne bliver hans sidste. US Open 2009 var hans største sejr, men den høje, 33-årige argentiner med den store serv har været plaget af alvorlige skader i sin karriere, som begyndte 2005.
Juan Martín del Potro (foto: Naparazzi, Wikimedia); Rafael Nadal i Tennis Magazin
● 31/1 2022 ranglister: Hos mændene beholder Novak Djokovic førstepladsen, men Daniil Medvedev nærmer sig, fulgt af Zverev, Tsitsipas og AO-vinderen Rafael Nadal, jf. ATP ranglisten 31/1. Kvindernes AO vinder Ashleigh Barty befæstede sin førsteplads på ranglisten og er nu over 3.000 points foran nr. 2, Aryna Sabalenka, som åndes i nakken af Barbora Krejciková. Iga Swiatek avancerer til nr. 4, og Danielle Collins er nu nr. 10. Andre favoritter: 11 Ons Jabeur, 12 Jelena Rybakina, 20 Kerber, 26 Mertens, 29 Kudermetova og 32 Sorana Cîrstea. Clara Tauson stiger til nr. 34, hendes hidtil højeste placering, jf. WTA rangliste pr. 31/1 2022.