7/8 – 19/8 Cincinnati Open, USA (WTA 1000): Sorana Cîrstea vandt i første runde 6-1, 4-6, 6-3 over Donna Vekic og har nu vundet 5 ud af 7 kampe mod Vekic. I anden runde vandt Cîrstea 7-6, 2-6, 6-4 over Magdalena Frech og i tredje 6-7, 6-4, 6-4 over Yue Yuan, men måtte se sig slået af Iga Swiatek i fjerde: 4-6, 3-6. Jelena Rybakina vandt over Elise Mertens 4-6, 6-3, 7-5 og over Madison Keys 6-7, 6-4, 6-2, to slidsomme kampe. Rybakina modstod heden i Cincinnati, og med Stefano Vukov tilbage i træner-boxen s.m. David Sanguienetti vandt Rybakina takket være fremragende server det klassiske opgør mod Aryna Sabalenka 6-1, 6-4. Men de hårde kampe og den trykkende hede ramte Rybakina i den første semifinale, som hun tabte til Iga Swiatek: 5-7, 3-6. Veronika Kudermetova overraskede med sejr over B. Bencic 6-4, 7-6, og efter en tre timers regnvejrspause vandt hun også over Clara Tauson: 3-6, 7-6, 6-4. Veronika har spillemæssigt været i krise de seneste år og tæt på at slutte karrieren, men hun blev inspireret af søsteren Polinas succes i Brisbane i begyndelsen af året (se nederst): Veronika og Polina. Veronikas træner, mangeårige kæreste og senere ægtemand er den tidligere spiller og Armani-model Sergej Demekhin, hvilket hun måtte gøre en interesseret Holger Rune opmærksom på. Veronika fortsatte i Cincinnati med en klar 6-4, 6-3 sejr over Magda Linette og flotte 6-1, 6-2 over ex-russeren Varvara Gracheva. Kudermetova kæmpede godt og var nær ved at vende kampen i 7. parti, 3. sæt, men Jasmine Paolini vandt partiet, sættet og kampen: 6-3, 6-7, 6-3. Der var mange gode og spændende kampe i Cincinnati – Cîrstea, Rybakina og Kudermetova gjorde det flot – men ligesom i Wimbledon endte turneringen her på nedslående måde: Jannik Sinner måtte opgive i finalen mod Carlos Alcaraz, og Swiatek slog Paolini i kvindernes. Suk.

29/7 – 2/8 Challenger, Warszawa (WTA 125): Katerina Siniaková vandt finalen over schweizeren Viktoria Golubic 6-1, 6-2, jf. Europe Today og WTA.

27/7 – 7/8 Omnium, Montreal, Canada (WTA 1000): Sorana Cîrstea tabte i første runde til Lulu Sun fra New Zealand. Eugénie Bouchards afskedsturnering sluttede med et nederlag til Belinda Bencic. Clara Tauson imponerede med sejre over Iga Swiatek (se BBC) og Madison Keys (se BBC), men tabte semifinale til Naomi Osaka, som virkede fornærmet, da hun tabte finalen til den unge canadier Victoria Mboko.

21/7 – 27/7 Citi Open, Washington (WTA 500): Anna Kalinskaja spillede med stor koncentration og stort overskud – kunne smile både af sine fejl og sine træffere, da hun slog Magda Linette og Clara Tauson og vandt semifinalen mod Emma Raducanu. Leylah Fernandez vandt den anden semifinale 6-7, 7-6, 7-6 over Jelena Rybakina og vandt også finalen over Kalinskaja, som var blevet småskadet. ~ Hos mændene vandt Alex De Minaur en tæt finale over den evige taber Alejandro Davidovich Fokina; det er  australierens 10. titel, mens Spaniens nr. 2 endnu ikke har vundet én eneste ATP turnering!

21/7 – 26/7 Prague Open (WTA 250): Katerina Siniaková vandt over Gabriela Ruse, men tabte til topseedede Linda Nosková. Marie Bouzková vandt over Tereza Valentová og i finalen over Nosková.

14/7 – 20/7 Iasi Open, Rumænien (WTA 250): Sorana Cîrstea vandt sine tre første kampe, men tabte 4-6, 3-6 i semifinalen til Jil Teichmann. Mere overraskende tabte Jaqueline Cristian i den anden semifinale til Cîrsteas jævnaldrende Irina Begu, som også vandt finalen over Jil Teichmann.

14/7 De nye ranglister: På WTA ranglisten pr. 14/7 opnåede Tatjana Maria takket være sejren i Queens sin hidtil højeste rangering, nr. 36, og takket være de gode Wimbledon resultater sprang Laura Siegemund op til 54; Siegemunds bedste er nr. 27 i august 2016. Dermed har de to “gamle” overhalet de unge siden ranglisten pr. 9/6. Eva Lys, nr. 56, er nu eneste unge tyske spiller på Top 100. Generelt er det mest opmuntrende, at både Mirra Andrejeva og Amanda Anisimova nu er i Top 10, og at Jelena Rybakina trods alt er nr. 13. På ATP ranglisten pr. 14/7 er det mest opmuntrende, at Taylor Fritz er nr. 4 og Lorenzo Musetti 7. Tør vi håbe på mere fremgang for August Holmgren (146)?