Simona Halep, foto: UNICEF

1. – 14. Juli, Wimbledon, London (grand slam): Allerede på første-dagen i verdens største græs-turnering skete store overraskelser, idet 15-årige Coco Gauff besejrede 39-årige Venus Williams i en velspillet mor-datter lignende kamp: 6-4, 6-4, og Julia Putintseva slog anden-seedede Naomi Osaka 7-6, 6-2. Hos mændene måtte begge brødre Zverev og Philipp Kohlschreiber sige farvel.
Dag 2: Den forsvarende mester Angelique Kerber gik videre efter en spændende og velspillet kamp mod Tatjana Maria. Kerber vandt 6-4 og 6-3. Maria spillede klogt, men fik ikke styr på første-serven.
Dag 3: Det amerikanske stjernefrø Coco Gauff vandt igen, nu 6-3, 6-3 over den 30-årige Magdalena Rybarikova. Caroline Wozniacki vandt med besvær 7-6, 6-3 over den 22-årige russer Veronika Kudermetova. Mónica Puig tabte til Karolina Plisková.
Dag 4: 25-årige Lauren Davis, USA, fejrede 4. juli med at besejre den forsvarende mester Angelique Kerber: 2-6, 6-2, 6-1. Kerber har sjældent lavet så mange fejl. Julia Görges vandt sikkert over den 22-årige russer Varvara Flink 6-1, 6-4. Rafael Nadal gik videre efter en kuriøs, besværlig kamp mod Nick Kyrgios.
Dag 5: Kineseren Shuai Zhang vendte kampen mod Caroline Wozniacki fra 0-4 til 6-4 og 6-2. Wozniacki manglede igen  aggressivitet, og så kom kineseren til nettet og afgjorde boldene. Gauff vandt igen: 3-6, 7-6, 7-5 i en 166 min. lang kamp mod Polona Hercog, som kiksede en matchbold i andet sæt. Sidste års herrefinalist, sydafrikaneren Kevin Anderson, tabte til argentineren Guido Pella: 6-4, 6-3, 7-6.
Dag 6, lørdag 6/7: Der bvlev desværre ingen revanche til Julia Görges for semifinale-nederlaget sidste år; for mange fejlslagne returbolde medvirkede til Serena Williams’ sejr 6-3, 6-4.
Dag 7, mandag d. 8/7:
 Amerikaneren Alison Riske havde tidligere vundet over Belinda Bencic og Donna Vekic, men det var overraskende, at hun også kunne slå verdens-etteren Ashleigh Barty: 3-6, 6-2, 6-3. Karolina Muchová slog en anden favorit, landsmandinden Karolina Plisková, 4-6, 7-5, 13-11. Simona Halep stoppede teenageren Gauff med en 6-3, 6-3 sejr.
Dag 8, tirsdag d. 9/7: I kvindernes kvartfinaler vandt Halep over Shuai Zhang med 7-6, 6-1, og Jelina Svitolina slog Karolina Muchová. Serena Williams måtte ud i tre sæt for at slå Alison Riske. Efter sejrene over Laura Siegemund, Kiki Bertens og Élise Mertens vandt Barbora Strýcová også over Johanna Konta: 7-6, 6-1.
Dag 9, onsdag d. 10/7: Mændenes kvartfinaler gav sejre til Novak  Djokovic (over David Goffin), Roberto Bautista-Agut (over Guido Pella), Rafael Nadal (over Sam Querrey) og i Wimbledon sejr nr. 100 Roger Federer (over Kei Nishikori).
Dag 10, torsdag d. 11/7: I kvindernes semifinaler vandt Simona Halep over Jelina Svitolina: 6-1, 6-3, mens sympatiske Barbora Strýcovás sejrsstime desværre blev stoppet af Serena Williams: 6-1, 6-2.
Dag 11, fredag d. 12/7: I mændenes semifinaler vandt Novak Djokovic over Roberto Bautista-Agut: 6-2, 4-6, 6-3, 6-2. Roger Federer besejrede Rafael Nadal: 7-6, 1-6, 6-3, 6-4.
Dag 12, lørdag d. 13/7: I kvindernes finale opnåede Simona Halep sin karrieres anden grand slam sejr, da hun suverænt besejrede Serena Williams med 6-2, 6-2, og rundede den flotte sejr af med en fin, rørende og morsom tale.
Dag 13, søndag d. 14/7: Wimbledons hidtil længstvarende herrefinale sluttede med sejr til Djokovic på 7-6, 1-6, 7-6, 4-6, 13-12, efter at Federer havde misbrugt to matchbolde i egen serv. Det er Djokovic’ 16. grand slam-sejr og den 5. Wimbledon-sejr ud af i alt 75 titler.