● 9/3 – 20/3 Indian Wells, USA (1000 pts.): Simona Halep vandt det rumænske opgør mod Sorana Cirstea, omend ikke så klart, som tallene antyder: 6-1, 6-4, og efter en svag start satte Iga Swiatek veteranen Angelique Kerber på plads med 4-6, 6-2, 6-3, og vandt 6-1, 6-0 over Madison Keys. Jelena Rybakina slog Alison van Uytvanck, Viktoria Azarenka og Viktoria Golubic. Veronika Kudermetova vandt over Naomi Osaka og tjekkerne Marie Bousková og Marketa Vondrousová. Men så gik den ikke længere. Maria Sakkari slog Rybakina, og Paula Badosa slog Kudermetova. Efter endnu en dårlig kampstart vandt Swiatek over en lettere skadet Halep, og i den anden semifinale triumferede Sakkari med sejr over Badosa. I finalen sejrede Swiatek sikkert 6-4, 6-1, mens Sakkari satsede voldsomt og begik mange fejl. På WTA ranglisten pr. 21/3 er Ashleigh Barty stadig nr. 1, men nu er Swiatek nr. 2 (før nr. 4) og Sakkari nr. 3 (før nr. 6).

I mændenes turnering lignede Diego Schwartzmann (170 cm) en dværg ved siden af John Isner (208 cm), som med solidt serv og volley spil slog ham 7-5, 6-3. Semifinalen mellem den 35-årige spanske veteran Rafael Nadal og det 18-årige spanske håb Carlos Alcaraz havde også en lidt bizar side, nemlig en strid blæst. Nadal vandt, men tabte finalen 3-6, 6-7 til turneringens overraskelse, den 24-årige Taylor Fritz, USA, der rykker op fra nr. 20 til nr. 8 på ATP ranglisten pr. 21/3.

● 28/2 – 6/3 Lyon, Frankrig (250 pts.): I hjembyen skulle den tidligere verdens-firer Caroline Garcia ud af en lang tørkeperiode, der har sendt hende ned som nr. 74 på ranglisten. Garcia nåede semifinalen, men tabte her til kineseren Shuai Zhang. Sorana Cirstea tabte i den anden semifinale til ukraineren Dajana Jastremska, men Zhang vandt finalen over ukraineren. Dajana spillede i double med sin WTA-debuterende yngre søster Ivanna; begge var flygtet fra det krigshærgede Ukraine, jf. ESPN-1ESPN-2ESPN-3 og People.