Min tennis 2002-2013

Julia Görges Ved US Open 2012, foto: Christian Mesiano, Wikimedia

1 Julia Görges (DE) (WTA 18)
2 Dominika Cibulkova (SVK) (WTA 15)
3 Sorana Cîrstea (RO) (WTA 27)
4 Angelique Kerber (DE) (WTA 5)
5 Maria Kirilenko (RU) (WTA 14)
6 Roberta Vinci (IT) (WTA 16)
7 Ana Ivanovic (SRB) (WTA 13)
8 Nadia Petrova (RU) (WTA 12)
9 Daniela Hantuchova (SVK) (WTA 32)
10 Li Na (Kina) (WTA 7)

Min første helt personlige top-liste over kvindelige tennis-spillere, hvor jeg har afvejet de spillemæssige kvaliteter og resultater med spillernes personlighed og udstråling.

Tjek til sammenligning WTA ranglisten pr. 31/12 2012 – og se ATP ranglisten pr. 31/12 2012.

1) Julia Görges kom for alvor på banen fra og med 2010, hvor hun vandt turneringerne i Biarritz og Bad Gastein, nåede finalen i Luxembourg og semifinalerne i Palermo. I 2011 vandt hun i Stuttgart og nåede tre semifinaler: Auckland, Madrid og Luxembourg. Her i 2012 nåede hun finalerne i Linz og Dubai og bl.a. kvartfinalerne i Palermo. 2) Dominika Cibulkova markerede sig ved semifinalerne i French Open 2009, kvartfinalerne ved US Open 2010, og i 2011 vandt hun finalen i Moskva og var finalist i Linz. Her i 2012 vandt Cibulkova finalen i Karlsbad og var finalist i Barcelona. 3) Sorana Cîrstea vandt allerede i 2005 i Porto Santo, Bukarest 2006 og 2007, Tasjkent 2008, nåede kvartfinalerne ved French Open 2009, vandt i Las Vegas 2010. Her i 2011 og 2012 har Cîrsteas resultater været mindre prangende. 4) Angelique Kerber vandt Madrid i 2008, Bogota 2010 og er sandsynligvis seriøst på vej frem. 5) Den lille russiske skønhed Maria Kirilenko imponerede med sejre i Beijing 2005, Dubai 2007, Barcelona 2009, Moskva 2010, men senest i noget mindre turneringer. 6) Roberta Vinci vandt allerede i 2007 turneringen i Bogota, Shrewbury 2008, Barcelona 2009, Luxembourg 2010, Barcelona igen i 2011 og i år Dallas, USA. 7-8) Ana Ivanovic har nok de største år bag sig, f. eks. finalesejrene 2007 i Berlin, Los Angeles, Luxembourg, og året 2008, hvor hun vandt French Open, Indian Wells, Linz og nåede finalen i Australian Open, jf. t-tonic, men er stadig en fornøjelse at se – ligesom Nadia Petrova. 9) Daniela Hantuchova var allerede finalist 2004 i Eastbourne, 2005 i Los Angeles og Zürich 2006. I 2007 vandt Hantuchova Indian Wells og Linz – og var også finalist i Luxembourg. Hun nåede semifinalerne ved Australian Open 2008, men de seneste år har været skuffende. 10) Li Na vandt French Open i 2011, en historisk sejr, men 2012 blev et spillemæssigt kollaps: bl.a. tabte hun i anden runde af Wimbledon til Sorana Cîrstea.

Ana Ivanovic, Serbien, foto: Spekoek, Wikimedia

11. juni 2012: Den tidligere verdens-etter, serberen Ana Ivanovic, som er én af de mest iøjnefaldende skønheder i kvindetennis, måtte forlade dette års French Open turnering i tredje runde, hvor hun tabte til italieneren Sara Errani. Også Caroline Wozniaki og Agnieszka Radwanska blev slået ud i tredje runde. Errani fortsatte med at slå Svetlana Kuznetsova og Angélique Kerber ud. Den slovakiske skønhed Dominika Cibulkova er kun 161 cm høj, og alligevel vandt hun over den aktuelle verdens-etter, 183 cm høje Viktoria Azarenka, med 6-2, 7-6. Cibulkova tabte kampens første parti, 15 min. langt, men fik derefter overtaget med energisk og godt spil. Cibulkova gik videre til kvartfinalen, men her kunne hun ikke få sit spændende og varierede spil til at virke, men begik uprovokerede fejl og tabte 4-6, 1-6 til australieren Samantha Stosur. I semifinalen tabte Stosur til Errani, dvs. finale mellem 188 cm høje Maria Sjarapova og 164 cm høje Errani. Den hylende russer med de dårlige manerer vandt desværre.

Regnvejret i Paris betød, at mændene først blev færdige mandag d. 11/6, hvor Rafael Nadal førte finalesejren til ende i fire sæt over Novak Djokovic. Spanieren er hermed i bedste selskab blandt de mænd, der har vundet flest “grand slam” turneringer: Roger Federer 16, Pete Sampras 14, Roy Emerson 12, Rod Laver 11, Björn Borg 11, Rafael Nadal 11.

Jelena Dementjeva, foto: Christian Mesiano, Wikimedia

WTA ranglisten pr. 26/12 2011
WTA ranglisten pr. 27/12 2010
WTA ranglisten pr. 28/12 2009
WTA ranglisten pr. 29/12 2008
WTA ranglisten pr. 24/12 2007
WTA ranglisten pr. 18/12 2006
WTA ranglisten pr. 19/12 2005
WTA ranglisten pr. 20/12 2004
WTA ranglisten pr. 22/12 2003

Et tilbageblik på kvinde-tennis i årene 2002-2011 vækker minder om nogle af de navne, som forlod top-tennis, bl.a. spanieren Arantxa Sánchez Vicario, den indtagende tysker Jana Kandarr (opr. DDR), den serbiske skrigeballon Monica Seles og den charmerende sydafrikaner Amanda Coetzer. Tyske Barbara Rittner afsluttede sin egen karriere for senere at bestyre de nye tyske tennis-kvinder. Schwernes Martina Hingis’ storhedstid i single var næsten forbi, og hun gik over til kun at spille doubler. Imens forsøgte Patty Schnyder at holde den schweiziske fane højt. Jelena Dokic, jugoslaven som blev australier, fik sin sidste periode blandt de bedste; de færreste kendte dengang omfanget af hendes private lidelser.

Det er belgiernes storhedstid, Justine Hénin og Kim Clijsters, og tiden, hvor serberen  Ana Ivanovic gjorde tennis ekstra seværdig. Det er værd at minde om de mange gode russere ved siden af hyleren Maria Sjarapova og de to fotomodeltyper Anna Kurnikova og Maria Kirilenko, nemlig den langtidsaktive Svetlana Kuznetsova, baglinje-kæmperen Anastasia Myskina, moskovitten Dinara Safina, hvis bror Marat også var god, Vera Zvonareva med skiftende succes, den georgisk fødte Anna Tjakvetadze, og frem for alle den elegante Jelena Dementjeva, Berømt er den rent russiske finale i Paris 2004, hvor Myskina besejrede Dementjeva 6-1, 6-2.

Franskmændene var også godt med: Marion Bartoli, Tatiana Golovin, Amélie Mauresmo, Alizé Cornet, Pauline Parmentier, Nathalie Dechy og Mary Pierce, for ikke at tale om de udholdende italienere: Francesca Schiavone, Flavia Pennetta, Sara Errani og Roberta Vinci. Slovakken Daniela Hantuchova fik snart følgeskab af Dominika Cibulkova. Før Jelina Svitolina og Lesia Tsurenko havde ukrainerne søstrene Alona og Katerina Bondarenko, og før Petra Kvitová steg til tops, havde tjekkerne allerede Nicole Vaidisová og Lucie Sararová.

2007 blev det så goddag til Caroline Wozniacki og Angelique Kerber, som snart steg til tops. Det er i min agtelse svært at overgå ‘all time’ storheder som Evonne Goolagong, Chris Evert, Gabriela Sabatini og Martina Hingis (se Schweiz n.f.). Miss Sunshine Wozniacki blev dansk tennis’ hidtil største navn (se nedenfor), men spillemæssigt lidt for passiv og med årene en trættende opmærksomheds-søgende og bedrevidende person. Men kvindetennis i begyndelsen af 2000-tallet var andet og bedre end buldozer-søstrene Williams, som fyldte meget i mediebilledet.

Roger Federer, foto: Esther Lim, Wikimedia

Roger Federer: Én af tidernes allerstørste mandlige tennisspillere blev født d. 8/8 1981 i Basel, Schweiz. Gift d. 11/4 2009 med ‘Mirka’, Miroslava Vavrincova, f. 1/4 1978 i Slovakiet. Gentagne fodskader satte 2002 en stopper for Mirkas egen tennis-karriere, hvorefter hun blev Rogers PR-manager. Parret har fire børn, to tvillingepar: Myla Rose og Charlene Riva (f. 2009) samt Leo og Lennart (f. 2014). Federers karrière tog for alvor fart 2003 med de første grand slam-titler. Januar 2015 nåede schweizeren sejr nr. 1.000 og januar 2016 grand slam sejr nr. 300; han manglede syv i at overgå Martina Navratilová, der opnåede 306 grand slam-sejre. Med 1.065 vundne kampe overhovedet i januar 2016 manglede Federer også kun syv sejre i at overgå Ivan Lendl, der har vundet 1.071 kampe i alt. Kun Jimmy Connors har vundet flere kampe, nemlig 1.253. Men bortset fra tallene var Federer primært én af historiens mest alsidige og elegante spillere, som gjorde tennis til en fryd at opleve.

Stanislas Wawrinka, f. 28/3 1985 i Lausanne, Schweiz, har stået i skyggen af Federer, men har dog fået en god karrière, herunder tre grand slam titler: Australian Open 2014, French Open 2015 og US Open 2016. Uden for Schweiz er bulgaren Grigor Dimitrov blevet kaldet for den lille Federer, men Dimitrov har i en lang karrière kun momentvis vist sit talent pga. mange skader.

Martina Hingis, foto: Andrew Campbell, Wikimedia

Martina Hingis, f. 30/9 1980 i Kosice, Slovakiet. Hendes forældre blev skilt, da Martina – opkaldt efter Martina Navratilová – var 6 år. Moderen Melanie og Martina udvandrede til Schweiz 1987. Melanie blev gift med en schweizer, og Martina blev schweizisk statsborger. Som 12-årig blev Martina Hingis i 1993 den hidtil yngste vinder af French Open junior-turneringen, og hun blev den yngste grand slam vinder i 1997, da hun som 16-årig var finalist i alle fire grand slam turneringer og vandt de tre: Australian Open, Wimbledon og US Open. Hendes storhedstid er i årene 1996-2002, dvs. umiddelbart før Federers storhedstid begynder. 2003 trak hun sig tilbage, men vendte sporadisk tilbage de følgende år og satsede mere og mere på double og mixed-double. Hingis sluttede sin professionelle karrière oktober 2017 og giftede sig 2018 med sportslægen Harald Leemann. Den nu 38-årige Hingis fødte 26. februar 2019 sit første barn: pigen Lia. Den hårdtslående stil, som siden blev så dominerende, var ikke Hingis’ stil, nej, hun spillede med en vidunderlig lethed, præcision og variation – på niveau med australieren Evonne Goolagong Cawley i 1970erne.
● Wikipedia (engelsk) ~ Wikipedia (tysk) ~ Tennis Hall of Fame (2017) (med flere links)
● Mère de Lia (2019) ~ Baby Glück (2019) ~ Hingis bliver 40 (2020) ~ Das Wunderkind wird 45 (2025)

Belinda Bencic, f. 10/3 1997 i Flawil, Schweiz var vel udset til Martina Hingis’ efterfølger, og jf. Hingis var forældrene slovakker. Men ‘Babyface’ Bencic har haft en skadespræget, ujævn karrière med stækt svingende resultater. Lidt det samme kan man sige om Bencic’ jævnaldrende schweizer Jil Teichmann, som dog sjældent har nået Bencic, når hun var bedst. PS: Bencic vendte 2025 tilbage til turneringstennis efter en babypause.

Caroline Wozniacki, foto: Tatiana, Wikimedia

Caroline Wozniacki (f. 11. juli 1990) var Danmarks hidtil højest rangerende tennisspiller. Ikke siden Kurt Nielsen (se n.f.) er en dansk tennis-spiller nået så langt, og Wozniacki nåede længere: Hun var verdens nr. ét i 71 uger, hun vandt 30 titler, men kun én grand slam turnering. Fans kaldte hende ”Miss Sunshine” – sådan var hun som ung. Som 12-årige mødte hun Venus Williams og fik med årene et veninde-forhold til både Venus og Serena. Knapt 16 år efter mødet med Williams, nemlig lørdag d. 27. januar 2018, vandt Wozniacki sin og dansk tennis’ første grand slam sejr – ved Australian Open. I sit spil var Wozniacki først og fremmest en god modtager og returspiller, mindre god i angreb og serv – ligesom Angelique Kerber. Far Piotr trænede hende gennem alle årene, og det lykkedes ikke at udvikle et mere aggressivt og angrebspræget spil, heller ikke ved kortvarig inddragelse af supplerende trænere (Sven Groeneveld, Ricardo Sanchez, Thomas Johansson, Thomas Högstedt, Michael Mortensen). Wozniacki afsluttede karrieren ved Australian Open januar 2020, turneringen som hun vandt 2018, hendes enlige grand slam sejr. Efter at have født to børn forsøgte hun et comeback 2023-2024, men viste nye, ubehagelige sider af sig selv – arrogance og insinuationer over for visse andre spillere (tydeligst Veronika Kudermetova og Simona Halep). Hun blev meget optaget af mediefremtræden og økonomi, jf. Karrière-tal if. TV 2 ~ Minder if. TV 2 ~ Karrièreslut if. TV 2 ~  Wozniacki Retires |  Telegraph ~ Sports Illustrated

Patrik Wozniacki (f. 24. juni 1986, Odense) er Caroline Wozniackis ældre bror og danner par med Sofie Palmer: De har sammen sønnen Nikolas. Patrik forsøgte sig en kort tid, men uden succes, som fodboldspiller i bl.a. AB (2012), men blev siden tennis-kommentator på TV 2 – én af de bedre.

Holger Rune (f. 2003) og Clara Tauson (f. 2002) er de to nye håb for dansk tennis.

Men før Rune, Tauson og Wozniacki var der andre danske tennis-navne:

Frederik Løchte Nielsen (f. 1983), barnebarn af Kurt Nielsen (se n.f.), spillede også tennis, mest dobbelt, sluttede 2019 som nr. 616 i single, men blev en dygtig træner.

Kristian Pless (f. 1981 i Odense ligesom Wozniacki) opnåede fine resultater som junior, men blev som voksen sat tilbage af skader og sluttede karrieren 2009.

Eva Dyrberg (f. 1980) nåede maj 2002 nåede sit højeste, nr. 77, og sluttede 2002 som nr. 101. Dyrberg nåede at spille i alle fire grandslam-turneringer, men nåede ikke længere end første runde. Dyrberg vandt ingen WTA-turneringer, men fire inden for ITF og nogle doubleturneringer som junior. Dyrberg sluttede karrieren 2003 efter Australian Open, jf. Wozniacki.

Kenneth Carlsen (f. 1973) toppede juni 1993 som nr. 41. Han har siden gjort det godt som træner.

Michael Tauson (f. 1966) toppede som nr. 101 i marts 1990 og blev også tennis-kommentator på TV. Han er Clara Tausons onkel.

Tina Scheuer-Larsen (f. 1966) toppede 1986 som nr. 34 på verdensranglisten og blev også TV-kommentator af den utydelige og hviskende slags.

Peter Bastiansen (f. 1962) var rival til Michael Mortensen rival (se herunder) og toppede som nr. 224 i 1985. Han blev siden en skarp tennis-kommentator på TV 2.

Michael Mortensen (f. 1961) toppede 1984 som nr. 301, blev siden træner og TV kommentator. Han oplevede den triumf at føre kineseren til Li Na til sejr i French Open 2011. Nu er han landets venligste TV-tennis-kommentator for EuroSport og DR. Han skrev 2018 en fin erindringsbog: “Grus”.

Jan Leschly (f. 1940) havde sit bedste tennis-år i 1967. Han blev siden en succesrig forretningsmand og stiftede en fond, der understøtter unge danske tennis-talenter, så de kan komme ud at spille internationalt. 

Jørgen Ulrich (1935 – 2010) var Torben Ulrichs yngre bror og gjorde sig mest gældende i dobbelt.

Kurt Nielsen (1930 – 2011) var i mange år dansk tennis’ største navn. Som den første danske spiller kom Kurt Nielsen i en grand slam finale, nemlig i Wimbledon 1953 og igen i 1955, men tabte begge. Først med Wozniacki blev Kurt Nielsen overgået.

Torben Ulrich, 1957, foto: J. D. Noske, Wikimedia

Torben Ulrich (1928 – 2923) nåede 1959 fjerde runde i både Wimbledon og French Open. Han var også jazzmusiker og blev siden kendt som far til rockmusikeren Lars Ulrich.

De tre danske tennis-musketerer: fra venstre Jørgen Ulrich, Jan Leschly og Kurt Nielsen sammen med Harry og Eva Meistrup i Wimbledon 1999 (foto: Per Meistrup, Wikimedia)