Sport 2019
 
Tilbage til sportssiden
 






 


Australian Open

Melbourne, 14. - 26. januar:
Årets første 'grand slam' turnering begyndte med første-runde-nederlag til to af mine yndinge. Julia Görges tabte til Danielle Collins, USA, med 6-2, 6-7, 4-6, og Mónica Puig tabte 4-6, 3-6 til russeren Anastasia Pavljutjenkova. Britten Andy Murray spillede i første runde sin sidste kamp i en grandslam-turnering, da han i en fem-sætter blev besejret af spanieren Roberto Bautista-Agut med 6-4, 6-4, 6-7, 6-7, 6-2. Anden runde oplevede en natlig tenniskamp mellem Johanna Konta og Garbiñe Muguruza; den sluttede kl. 03:12 (nat) lokal tid med Muguruza som vinder: 6-4, 6-7, 7-5. Imponerende. Frustrerende derimod var tredje-runde kampen mellem den forsvarende mester Caroline Wozniacki og skrige-maskinen Maria Sjarapova. Wozniacki spillede ubegribeligt passivt, nærmest opgivende; bare et lidt mere aggressivt spil havde fremkaldt endnu flere fejl hos Sjarapova, som nu trods en høj fejlprocent vandt: 6-4, 4-6, 6-3. Et skuffende nederlag, som kan sende Wozniacki ud af ranglistens top ti.
Også sidste års vinder hos mændene, Roger Federer, blev slået ud, da den 20-årige græker Stefanos Tsitsipas vandt: 6-7, 7-6, 7-5, 7-6. Endnu en tidligere vinder måtte sige farvel, da Danielle Collins slog en uset dårligt spillende Angelique Kerber med 6-0, 6-2. Forinden vandt Collins over Caroline Garcia: 6-3, 6-2.  Australiernes egen Ashley Barty sendte Maria Sjarapova ud: 4-6, 6-1, 6-4, og Anastasia Pavljutjenkova fulgte sin gode start op med en fin sejr over Sloane Stephens: 6-7, 6-3. 6-3. Verdens-etteren Simona Halep blev slået af Serena Williams med 6-1, 4-6, 6-4.


opdateres
 


WTA kalender 2019

Download ranglister pr. 3. dec. 2018
 



Det var rørende at gense den fhv. australske tennis-spiller Jelena Dokic, som her sidder hos Wozniacki ved lodtrækningen til Australian Open. Dokic har netop fået udgivet en bog om bagsiden af sit tennis-liv, hvor hendes jugoslavisk fødte far spillede en negativ hovedrolle. Bogen udgives snart i England. - Artikel i Sydney Morning Herald.

Wozniackis points

10.  januar:
Points på WTA's rangliste beregnes efter turneringens størrelse og spillerens resultat i den pågældende turnering året før. Det betyder, at Caroline Wozniacki som forsvarende mester i Melbourne har brug for et særdeles godt resultat i Australian Open 2019 for ikke at miste points. Følgende er de points, Wozniacki skal forsvare i 2019.
1) Grand slam turneringer: 2.000 (Australian Open), 240 (French Open), 70 (Wimbledon), 70 (US Open).
2) Championship: 500 (WTA årsfinale).
3) Premier Mandatory: 120 (Indian Wells), 10 (Miami), Madrid (120), Beijing (1.000).
4) Premier Five: 190 (Roma), 1 (Cincinnati), 1 (Montreal), Wuhan (105).
5) Premier: 100 (Skt. Petersborg), 1 (Tokyo), 470 (Eastbourne), 350 (Doha).
6) WTA International: 60 (Istanbul).
 

















 



Vinderne af Hopman Cup 2019: Roger Federer og Belinda Bencic, Schweiz

Årets første tennis-turneringer

I årets første uger spilles flere turneringer, hvor spillerne forbereder sig på årets første grand slam turnering: Australian Open.
1) Shenzhen (Kina) (slut 5. januar): Den hviderussiske 'højtaler' Aryna Sabalenka vandt finalen 4-6, 7-6, 6-3 over Alison Riske, USA.
2) Hopman Cup i Perth (Australien) (slut 5. januar): Underholdende nations-turnering med både kvinder og mænd. I mixed-double kampen Schweiz-USA kunne man for første gang se Roger Federer og Serena Williams spille mod hinanden. Federer og Belinda Bencic vandt 4-2, 4-3 over Williams og Frances Tiafoe. I finalen mødte schweizerne Tyskland (Angelique Kerber og Alexander Zverev), som havde slået Spanien og Frankrig. Federer vandt 6-4, 6-2 over Zverev, og Kerber 6-4, 7-6 over Bencic. Den afgørende, meget flotte mixed double kamp vandt Schweiz knebent 4-0, 1-4, 4-3. Også 2018 vandt Schweiz over Tyskland med de samme spillere på begge sider, og som den første har Federer medvirket i tre Hopman Cup sejre, idet han også vandt 2001 med Martina Hingis som makker. Schweiz vandt desuden 1992 (Manuela Malejeva-Fragnière og Jakob Hlasek). Tyskland har ikke vundet siden 1993 (Steffi Graf, Michael Stich) og 1995 (Anke Huber, Boris Becker).


Julia Görges for andet år i træk vinder i Auckland

3) Auckland (New Zealand) (slut 6. januar): Turneringen blev præget af en rigtig favorit-dræber, den kun 18-årige canadier Bianca Andreescu, som begyndte med at slå ungareren Timea Babos 6-4, 7-6, dernæst en sært uenergisk Caroline Wozniacki 6-4, 6-4 og Venus Williams 6-7, 6-1, 6-3. Julia Görges vandt først over svenskeren Johanna Larsson 6-0, 6-4 og dernæst landsmanden Mona Barthel 6-4, 6-4. Kampen mod den canadiske skønhed Eugénie Bouchard blev lang og dramatisk, præget af en forstyrrende stærk vind. Efter 2½ timer vandt Görges 3-6, 6-3, 7-6. Andreescu fortsatte det gode spil i finalen, mens Görges ikke kunne få serven til at fungere og lavede mange uprovokerede fejl. Med gode råd fra træner Michael Geserer forbedrede Görges sit spil, og Andreescus tabte kræfterne. Görges vandt således finalen for andet år i træk: 2-6, 7-5, 6-1.
3) Brisbane (Australien) (slut 6. januar): Ukraineren Lesia Tsurenko imponerede turneringen igennem, bl.a. med en semifinalesejr over Naomi Osaka, Japan. I finalen fik Tsurenko en ankelskade og måtte se sig slået af den tjekkiske favorit Karolina Plisková: 6-4, 5-7, 2-6. Ken Nishikori, Japan, vandt mændenes finale mod Daniil Medvedev, Rusland: 6-4, 3-6, 6-2.
4) Sydney (Australien) (slut 12. januar): Hjemmefavoritten Ashley Barty imponerede med sejre over Jelena Ostapenko, verdens-etteren Simona Halep, belgieren Elise Mertens og nederlandske Kiki Bertens. Barty mødte i finalen Petra Kvitová, som i kvartfinalen vandt klart over Angelique Kerber med 6-4, 6-1. I en spændende, men også opslidende tre-sætter vandt Kvitová over Barty med 1-6, 7-5, 7-6. Når de to spillere at restituere sig inden Australian Open?
 



Favorit-dræberen i Auckland: Bianca Andreescu, f. 16/6 2000 i Canada af rumænske forældre.


Virginie Tremblay, Andreescus fitness coach.


Eugénie Bouchard, f. 25/2 1994 Montréal, Canada. 178 cm høj, højre-håndet. Nr. 5 på ranglisten d. 20/10 2014 - nr. 87 ultimo 2017.


Michael Geserer, f. 14/12 1969, træner og manager for Julia Görges. Fitness coach er Florian Zitzelsberger. Alle bor i Regensburg.


Lesia Tsurenko, f. 30/5 1989 i Ukraine, spillede en fin turnering i Brisbane.


 


                                  Denne side blev opdateret d. 21/1, 2019