Min musik
Tilbage til forsiden
|

|
Geboren um zu leben
December 2019: Gruppen Unheilig udgav sangen "Geboren um zu leben" i
2010. Ni år efter kan vi konstatere, at den er blevet en evergreen, og at
den appellerer til alle aldersgrupper. I en del af sangen anvendes fint -
ligesom hos Pink Floyd - børnekor. Unheilig blev opløst i 2016.
●
Geboren um zu leben (officiel musikvideo)
●
Tekst - Geboren um zu leben
●
Wikipedia om gruppen Unheilig
|
|
Dein ist mein ganzes Herz
November 2019: Heinz Rudolf Kunzes "Dein ist mein ganzes Herz" (1985)
er én af de sange, jeg kan høre igen og igen. Trods titlen har den meget
lidt med operette-komponisten Franz Lehár at gøre. Kunzes sang fungerer
også snart 35 år efter. Han er i øvrigt en mand, som kan en hel del:
sanger, sangskriver, forfatter,
musicalforfatter, oversætter, musikdocent. Kunze har sin egen 'my way'-sang,
"Meine eigene Wege" (også titel på biografi).
●
Dein
ist mein ganzes Herz (musikvideo)
●
Dein
ist mein ganzes herz - udgave vinter 2012
●
Dein
ist mein ganzes herz - udgave sommer 2012 med Pe Werner
●
Meine eigene Wege (musikvideo)
●
Meine
eigene Wege (biografi)
(2007)
●
Portræt Heinz Rudolf Kunze
|

|
Forever Young
Karel Gott | * 14/7 1939 | † 1/10 2019
Den tjekkiske sanger er formodentlig populærmusikkens største navn i
Centraleuropa i vor tid. Det begyndte i hjemlandet Tjekkiet og fortsatte i
Tyskland, Østrig, Schweiz osv.. Længe før kommunismens fald fik Gott lov
at rejse udenlands, og også på den tid var hans privatbolig i Prag et
yndet, 'hemmeligt' udflugtsmål for både turister og 'indfødte'.
I 2000 fik Karel Gott stor succes med sin tjekkiske og tyske udgave af den
tyske gruppe Alphaville's engelsksprogede sang "Forever Young" fra 1984,
jfr. nedenstående links, og "Forever Young" er en passende overskrift på
Karel Gotts virke og eftermæle. Gott var i bedste forstand en ungdommelig
og sympatisk person. Med sin belevne og charmerende optræden har han
glædet utallige andre mennesker: "Thank you for the music".
●
Gotts sidste store optræden - duet med datteren Charlotte
●
Familiens hyldest til Karel Gott på 75 års dagen
● "Für
immer jung" i en 2007 udgave
●
Den tjekkiske udgave af "Forever Young" fra 2000
●
"Mein
letztes Lied" (All By Myself) (2001)
●
"Die
Biene Maja" ~
"Tausend
Fenster" (MGP 1968)
●
"Kot
teofil" (1964) ~
Karel Gott på Wikipedia
●
Alphavilles originale "Forever Young"
|

|
Tilbageblik
●
France Gall
● Kim
Wilde
● Samantha Fox (følger)
● Sandra Lauer (følger)
Sheila & B. Devotion
Marts 2017: Den populære franske sangerinde Sheila (f. 1945) forsøgte
1977-80 et stil-skifte og et internationalt gennembrud inden for 'disco-genren'.
Det mislykkedes stort set, men samarbejdet med den formidable guitarist
Nile Rodgers og hans Chic-gruppe resulterede i bl.a.
Spacer
(1979) - et nummer, som fortjener at blive husket - også
live
og
extended.
Sheila vendte tilbage til solo-karrièren, og i
Frankrig forbliver hun én af de største af 1960ernes yé-yé piger sammen
med Françoise
Hardy (f. 1944), Sylvie Vartan (f. 1944) og France Gall (f. 1947). Sheila brød igennem med
L'école est finie (1963),
men ser lettere komisk ud som 'lillepige'. Sheila var mere kvinde end de andre, elegant og sexet,
som man ser det på "Spacer"-musikvideoen
og aner det på
Tu
es le soleil (1974),
C'est le coeur (1975) og
Quel
tempérament de feu (1975). I september
2012 fejrede Sheila sit 50 års jubilæum med en koncert på Olympia.
Nile Rodgers og gruppen Chic og Nile Rodgers bør også huskes for
Le
Freak (1978),
I
Want Your Love 1978) og
Good
Times (1979). Mere om Nile Rodgers
her.
I 2000 blev "Spacer" udsat for 'sampling', dvs. partiel elektronisk
kopiering: Musikken blev kopieret, mens sangen og sangteksten var ny. Det
var den svenske gruppe Alcatraz med Crying At The Discotheque. På
denne
live version ser man, at gruppen ligner et forsøg på en ny
ABBA-gruppe. Den kopiering lykkedes dog kun for de søde
A-Teens
(1998-2004), bl.a. med
Super Trouper.
|

France Gall
og Sheila


|
Sommer-hit
Juni 2016:
Jeg har vedtaget med mig selv, énstemmigt, at følgende er sommerens hit
2016.
Jasmine Thompson
og
Felix Jähn
med
Ain't Nobody (Loves Me Better).
Mere om
Felix
Jähn og
Jasmine Thompson.
Her er den originale udgave af
Ain't Nobody fra 1983 med
Chaka
Khan.
|

Jasmine Thompson |
Galimatias i USA retssal
Juni 2016: Det er da den rene galimatias, når Robert Plant og Jimmy
Pages hives for retten i en plagiat-sag. Der er ganske få sekunder, som
'ligner' en lille smule noget fra en anden melodi, men "Stairway To Heaven"
er stadig, som jeg lærte det i sin tid på forlagskurser. "et selvstændigt
åndsprodukt".
Her
er et TV-indslag om den kuriøse sag.
Vil man høre plagiat og tyveri, så hør Johnny Cash-sangen
Folsom Prison Blues: Udmærket, men tyveri ved højlys dag fra
Beverly Maher og hendes
Crescent City Blues. Hele sangens tekst og melodi har Cash
plagieret. Jeg vil mene, at
Cash-familien skylder Maher-familien en masse 'cash'....! |

|
Renaud - og Sims
April 2016:
Den snart 64-årige sanger Renaud er
tilbage, og sangen har den sigende titel:
Toujours debout. Godt gået - og utroligt nok har et fransk hit sneget sig ind på de danske
radioer, nemlig Maître Sims og hans
Est-ce que tu m'aimes. Hans øvrige sange har slet ikke
samme kvalitet.
|
|

LOUANE EMERA
Februar 2016: Franskmændene kan det der med spæde unge
kvinde-stemmer i et iørefaldende arrangement. Nyeste navn i rækken er
Louane Emera, som Louane havde hovedrollen i filmen
Familien Bélier, som bl.a. handlede om netop udvikling af en piges
sangtalent. En nøgle til filmen er Michel Sardous sang "Je vole". Her er
den i
Louanes udgave med billeder fra filmen, og her er den med
Sardou lui-même og billeder fra hans liv.
Tjek også Sardous 'testamente':
En
chantant.
Louane fik en César-pris for den rolle, og nu begynder
musik-priserne også at komme. Hendes store succes p.t. er
Avenir,
men tjek også
Jour 1,
Nos secrets
og
Maman.
Jo, somme tider er der en vis retfærdighed til i denne verden.
Er der også
en fin fremtid for den talentfulde børnegruppe
Kids
United: On écrit sur les murs ?
|

Michel Sardou
|
Varme popnavne til vinteren
December 2014: Tove Lo er kunstnernavnet på den svenske sangerinde
Ebba Tove Elsa Nilsson, født 29/10 1987. Hendes anden single
Habits - Stay High er egentlig fra 2013, men er først for alvor
blevet et hit i Danmark og andre lande her i 2014, hvor hendes første
album "Truth Serum" så dagens lys. Uh-uh-uh-uh!

Tove Lo suppleres på bedste vis af Los Angeles-gruppen
Echosmith,
familien Sierotas fire børn med med Sydney i
front. Stor vellyd på "Cool Kids", som findes i to musikvideo-udgaver:
version-1 og
version-2. Cool.
Man kan også varme sig med årets sommerhit, som efter min mening var Mr.
Probz og hans "Waves", bedst i Robin Schultz'
uptempo rermix.
|

|
Heartbeat
November 2013:
TV-serien "Heartbeat" ("Små og store synder") markerer
tiden med brug af pop-hits fra
1960erne, så man selv for lyst til at genopfriske f.eks. The Searchers:
●
Love Potion
No. 9 (1964)
●
Needles
And Pins(1964)
●
Don't
Throw Your Love Away (1964)
●
Sweets
For My Sweet (1963)
●
What
Have They Done To The Rain (1964)
●
When
You Walk In The Room (1964)
Eller The Hollies:
●
Just
One Look (1964)
●
Stop
Stop Stop (1966)
●
Bus
Stop (1966)
Og The Shadows:
●
Apache (1960)
●
Johnny Guitar - jfr. filmen af sammen navn fra 1954
●
Atlantis (1963)
|

|
Årets comeback og årets sommerhit
August 2013: Årets comeback blev Bonnie Tyler, der var prikken over
i'et ved melodigrandprix. For en gang skyld bidrog briterne med en sang, landet kan være bekendt. "Believe In Me" er
en god melodi, en fin tekst, flot og personlig sunget af Bonnie Tyler, stor vellyd, skrevet og
produceret af Desmond Child. Det er paradoksalt, at den kun
blev nr. 19. Efter sigende er "Believe In Me"
ikke engang det bedste nummer på Tylers nye album: "Rocks And Honey". Her den officielle
"Believe In Me"-video
rets sommerhit blev i mine ører
Bei Dir bin ich schön med gruppen
2RaumWohnung. Musikvideoens flimrende billeder minder om en dejlig
sommer.
|

|
Panamah - og Nadia Malm
April 2013: Velproduceret musik med spæd kvindestemme synes at være
vejen frem for dansk popmusik,
eller?
Gruppen
Panamah har fået stor succes - også
internationalt - med sangen
Børn
af natten og med sangerinden Amalie Stender i front.
Nadia Malm (t.v.) tager os med på dybt vand. Svenstrup og Vendelboe er
musikerne.
Tjek både
musikvideoen og
teksten.
|

Amalie Stender
|
Take That, "Patience" og bjerglægen
Januar 2012:
Måske er det, fordi ordene 'patience' (tålmodighed) og 'patient' ofte har
noget med hinanden at gøre, at den tyske TV-serie "Der Bergdoktor" anvender
Take That: Patience.
Bjerglægen Martin Gruber - spillet af Hans Sigl - er utrolig dygtig og
forstående, ja, somme tider bliver det lidt for meget, og jeg kan faktisk
bedre li' hans forgænger i jobbet - Roman Melchinger, spillet af veteranen
Siegfried Rauch. Nå, lige meget hvad: Serien er lige til at nyde, og
musikken kan
også nydes i
fuld længde.
Husker du det andet store boy-band, Backstreet Boys, og deres bedste:
I want It That Way... ? Eller Duran Duran og deres
morsomme Bond-nummer:
A View To A Kill ?
|

Hans Sigl som bjerglæge
|
Marianne Mosbæk og ny dansk pop
Juni 2011: Burhan G er en dansk sanger og sangskriver af tyrkisk-kurdisk oprindelse.
Han har en god
stemme og synger et forståeligt dansk, og på musikvideoerne gør han også fotomodellen Marianne Mosbæk (bill. t.h.)
kendt. Hun medvirker i to af Burhan Gs musikvideoer, nemlig Søvnløs
og Tættere
på himlen (også med Nik & Jay).
Til sangen Mest
ondt sammen med Medina er der også en flot musikvideo. Medina er
også kendt for den multiseksuelle musikvideo til sangen Vi
to.
Til sidst: Rasmus Seebach - er der en trend med
tenorer i ny dansk pop? Se/hør Glad
igen. Hans bedste er dog: Lidt
i fem, ju-hu-hu-uh, men hvem er brunetten?
|

|
Symfonisk rock med Hurts
November 2010: Den sang giver mig gåsehud. Det er "Wonderful Life",
fabelagtig rislende symfonisk rock af bedste slags med den nordengelske duo Hurts, Theo Hutchcraft
og Adam Anderson, fra Manchester såmænd, og ikke at forveksle med gruppen
Hurt. Her er
Wonderful
Life.
Teksten er også fascinerende. Hvad sker der på broen? Noget er helt
mystisk, noget hentyder til selvmord, og selv om refrænet er
håbefuldt, er musikvideoens fortolkning pessimistisk. Kan teksten forstås
på andre måder?
Sangen giver mig mindelser om Bobbie Gentry og hendes
Ode
To Billie Joe (1967).
Men det kan vel næsten ikke blive mere mystisk end Procol Harem og
A
Whiter Shade Of Pale (også 1967). Gruppens navn er afledt af
latin, men grammatik og stavemåde er forkert ("fra disse fjerne steder").
|
 |
Lady Antebellum
Oktober 2010: Det særprægede navn
Lady
Antebellum dækker over en amerikansk trio med rødder i
countrymusik.
Gruppen blev dannet 2006 i selveste Nashville, Tennessee, og
består af Charles Kelley (vokal), Dave Haywood (vokal, guitar, piano,
mandolin) og Hillary Scott (vokal).
Gruppen har 2010 fået sit internationale gennembrud med sangen
Need
You Now.
|

|
O h C h e r y l
August 2010:
Cheryl Cole (opr. Cheryl Tweedy) er én af tidens mest fejrede
skønheder. Hvornår bliver hun 'opdaget' af filmproducenterne? Her
i 2010 vil hun være at se i nogle episoder af TV-serien "Eastenders".
Ironisk hitter hun
med sangen
Fight For This Love, ironisk fordi hun for nylig blev skilt fra ægtemanden,
fodbold-spilleren Ashley Cole, men et hit er et hit, og hvorfor kan man
både se og høre her, ikke mindst når - alt for kortvarigt - hendes smil
lyser op i billederne:
Så ligner Cheryl Cole nærmest Mona Lisa. Kræs for
både pupiller og øregange.
Der er ikke meget andet, Cheryl Cole har
lavet, som er på dette niveau.
|

|
Værd at mindes
Dusty Springfield (16/4 1939 - 2/3 1999) er en sangerinde, der er værd
at mindes. Mod slutningen af sin karriere og sit liv indgik hun et
overraskende samarbejde med The Pet Shop Boys - med bl.a. dette flotte
resultat:
What I have Done
To Deserve This?
Fra 'de gamle dage' skal bl.a. huskes:
I Just don't Know What To Do with Myself
Hvilken stemme og følelse! Tjek
baggrund og tekst
Hør
I Only Want To Be With You
Min kendingsmelodi
Son
Of A Preacher Man.
Denne side blev opdateret
2/12, 2019
|

|