Ana Ivanovic, Serbien, foto: Spekoek, Wikimedia

11. juni 2012: Den tidligere verdens-etter, serberen Ana Ivanovic, som er én af de mest iøjnefaldende skønheder i kvindetennis, måtte forlade dette års French Open turnering i tredje runde, hvor hun tabte til italieneren Sara Errani. Også Caroline Wozniaki og Agnieszka Radwanska blev slået ud i tredje runde. Errani fortsatte med at slå Svetlana Kuznetsova og Angélique Kerber ud. Den slovakiske skønhed Dominika Cibulkova er kun 161 cm høj, og alligevel vandt hun over den aktuelle verdens-etter, 183 cm høje Viktoria Azarenka, med 6-2, 7-6. Cibulkova tabte kampens første parti, 15 min. langt, men fik derefter overtaget med energisk og godt spil. Cibulkova gik videre til kvartfinalen, men her kunne hun ikke få sit spændende og varierede spil til at virke, men begik uprovokerede fejl og tabte 4-6, 1-6 til australieren Samantha Stosur. I semifinalen tabte Stosur til Errani, dvs. finale mellem 188 cm høje Maria Sjarapova og 164 cm høje Errani. Den hylende russer med de dårlige manerer vandt desværre.

Regnvejret i Paris betød, at mændene først blev færdige mandag d. 11/6, hvor Rafael Nadal førte finalesejren til ende i fire sæt over Novak Djokovic. Spanieren er hermed i bedste selskab blandt de mænd, der har vundet flest “grand slam” turneringer: Roger Federer 16, Pete Sampras 14, Roy Emerson 12, Rod Laver 11, Björn Borg 11, Rafael Nadal 11.