15. – 28. Januar, Melbourne: Lørdag d. 27. januar 2018 skrev Caroline Wozniacki dansk tennis-historie, da hun vandt kvindernes finale ved Australian Open – hendes og dansk tennis’ første grand slam turneringssejr ! Forud gik en begivenhedsrig turnering. Julia Görges vandt sin første kamp over det amerikansk-russiske stortalent Sofia Kenin med 6-4, 6-4, men tabte i 2. runde til franskmanden Alizé Cornet sejrede med 6-4, 6-3. Andre, som tabte tidligt, var Garbiñe Muguruza, Dominika Cibulkova, Venus Williams, Petra Kvitová, Mónica Puig, Belinda Bencic og Johanna Konta. Caroline Wozniacki fik en god lodtrækning, men udviste svagheds-perioder og gik kun med besvær videre. Wozniacki mødte i semifinalen turneringens store positive nykommer, den 22-årige belgier Élise Mertens, som bl.a. besejrede Alizé Cornet, Daria Gavrilova, Petra Martic og Jelina Svitolina. Mertens måtte dog give sig, og Wozniacki vandt 6-3, 7-6. Den anden semifinale blev et brag af en kamp med store nerver og adskillige vendepunkter, men Simona Halep vandt til sidst over Angelique Kerber: 6-3, 4-6, 7-9. Finalen mellem Wozniacki og Halep blev også dramatisk, præget af den fugtige varme, men sluttede med Wozniacki sejr på 7-6, 3-6, 6-4. Hos mændene vandt Roger Federer en spændende og velspillet kamp mod vennen Tomás Berdych med 7-6, 6-3, 6-4. Rafael Nadal måtte opgive i kampen mod Marin Cilic pga. skade. Federer vandt den lange, men ikke velskpillede finale mod Cilic: 6-2, 6-7, 6-3, 3-6, 6-1. Det var Federers sjette ‘down under’ sejr, jf. 2004, 2006, 2007, 2010, 2017 – det samme antal som Novak Djokovic og Roy Emerson. Det var Federers 20. grand slam turneringssejr i alt, og han er den næstældste grand slam-vinder nogensinde; den ældste er Ken Rosewall, som var 37 år, da han vandt netop Australian Open i 1972.
Sydney, 7. – 13. Januar, Sydney: For Angelique Kerber blev turneringen i Sydney et strålende comeback. Mens 2016 var et fantastisk år for Kerber, hvor hun bl.a. vandt både Australian Open og US Open, blev 2017 en forfærdelig ørken-vandring, hvor Kerber ganske vist var i fin fysisk form, men tabte den ene kamp efter den anden pga. mismod og psykisk træthed. I Sydney 2018 fik Kerber gejsten tilbage! Kerbers første kamp var én af de sværeste, idet hun mødte den tjekkiske veteran Lucie Safarová og måtte ud i tre sæt, før sejren var sikker: 6-7, 7-6, 6-2. I anden runde vandt Kerber over Venus Williams 5-7, 6-3, 6-1. I kvartfinalen stoppede Kerber en noget højrøstet Dominika Cibulkova: 6-3, 6-1. Semifinale-modstanderen var italieneren Camila Giorgi, som havde imponeret med sejre over Sloane Stephens, Petra Kvitová og Agnieszka Radwanska, men Kerber vandt sikkert: 6-2, 6-3. I finalen var modstanderen australiernes håb, Ashleigh Barty, men også finalen vandt Kerber sikkert: 6-4, 6-4. Det var den 29-årige tyskers 11. turneringssejr i karrieren, og hermed vendte Kerber tilbage til ranglistens top 20.