15.-22. November: Vi taler ofte om de tre gamle, dvs. Novak Djokovic (f. 1987), Rafael Nadal (f. 1986) og Roger Federer (f. 1981), om hvor længe de kan blive på toppen og i det hele taget blive ved. Vil en ny, yngre kvartet snart overtage toppen? Dvs. Dominic Thiem (f. 1993), Daniil Medvedev (f. 1996), Alexander Zverev (f. 1997) og Stefanos Tsitsipas (f. 1998). Er sæson-finalen London 2020 svaret? Federer kunne ikke deltage pga. nylig knæ-operation; Nadal og Djokovic deltog, men nåede ikke finalen. Man savnede de lange velspillede dueller hos de to unge finalister, Medvedev og Thiem, kampen var mere spændende end god, Medvedev vandt 4-6, 7-6, 6-4. Julia Görges blev set i spillerboksen; hun er kæreste med den nederlandske dobbelt-spiller Wesley Koolhof; denne vandt sammen med kroaten Nikola Mektic dobbelt-finalen over Jürgen Melzer og Édouard Roger-Vasselin.

23. november: ATP-finalerne medførte ikke store ændringer i ATP ranglisten pr. 23/11dvs. Novak Djokovic sluttede som etter langt foran Nadal (2), Thiem (3), Medvedev (4), Federer (5), Tsitsipas (6) og Zverev (7). Ud over de allerede nævnte yngre spillere bemærkes også Andrej Rubljov (f. 1997), Matteo Berettini (f. 1996) og Diego Schwartzman (f. 1992) på Top 10. Fra Norden bemærkes Casper Ruud (27), Mikael Ymer (94), Mikael Torpegaard (188), Elias Ymer (202) og Holger Rune (511).