● 5/4 – 11/4: Volvo Car Open, Charleston.  Veronika Kudermetova vandt en velspillet semifinale 6-3, 6-3 over Badosa og stod således igen i en finale, nu mod overraskelsen fra Montenegro, Danka Kovinic, som havde slået Petra Kvitová, Julia Putinseva og Ons Jabeur. I finalen slog Kudermetova uimodståeligt Kovinic med 6-4, 6-2 og vandt turneringen uden at afgive et eneste sæt, jf. TennisNow. Det er Kudermetovas første WTA-turneringssejr og sender hende op fra nr. 38 til 29 på WTA ranglisten pr. 12/4. Det går rigtig flot fremad for den unge russer: fra finalepladsen i Abu Dhabi i januar til finale-sejren i Charleston. Veonika er født d. 24/4 1997 i Kazan og er 175 cm høj.

● 23/3 – 4/4: Miami Open. Hos kvinderne var både spil og resultater skuffende. Ashleigh Barty vandt en 1½ sæts finale over Bianca Andreescu, som trak sig. Hos mændene vandt superserveren John Isner i to tie-break-sæt over det canadiske stortalent Felix Auger Aliassime. I én af turneringens bedste kampe besejrede Roberto Bautista Agut dog Isner, 6-3, 4-6, 7-6, og Agut vandt også over Daniil Medvedev, men tabte til den 19-årige italiener Jannik Sinner. Polakken Hubert Hurkacz nåede finalen via sejre over Denis Shapovalov, Milos Raonic, Stefanos Tsitsipas og Andrej Rubljov; finalen mod Sinner vandt han også. På ATP-ranglisten pr. 5/4 stiger Hurkacz fra 37 til 16 og Sinner fra 31 til 23. John Isner er nr. 38. På WTA-listen pr. 5/4 ligger de bedste spillere uden for top ti: Muguruza 13, Mertens 17, Rybakina 23, Kontaveit 26 og Kudermetova 38.

● 15/3 – 21/3: Sankt Petersborg. Daria Kasatkina måtte ud i tre sæt, men vandt dog over Veronika Kudermetova, dvs. fire russere i semifinalerne: veteranerne Svetlana Kuznetsova (35 år) og Vera Zvonareva (36 år) mod henholdsvis 23-årige Kasatkina og 26-årige Margarita Gasparian. De unge vandt. I finalen måtte Gasparian opgive i begyndelsen af andet sæt pga. rygskade, dvs. Kasatkina vandt 6-3, 2-1. Det er Kasatkinas fjerde turneringssejr, og hun stiger fra nr. 61 til 42 på WTA ranglisten pr. 22/3

● 8/3 – 13/3: Dubai: Elise Mertens viste godt spil og sejrede over Viktoria Tomova, Shelby Rogers, Caroline Garcia og Jessica Pegula. Garbiñe Muguruza spiller lige nu sit livs tennis og vandt over Irina Begu, Amanda Anisimova, Iga Swiatek og Aryna Sabalenka. Semifinalen Mertens-Muguruoza blev jævnbyrdig og spændende, idet ‘Mugu’ pressede aggressivt på, mens Mertens leverede flot, varieret forsvarsspil. Muguruza vandt efter syv (!) matchbolde 6-4, 7-6. I finalen satte Muguruza kronen på værket med en 7-6, 6-3 arbejdssejr over Barbora Krejciková. Det er bare skønt at have den elegante French Open-vinder 2016 og Wimbledon-vinder 2017 tilbage på toppen. Sejren i Dubai betød, at Muguruza steg fra nr. 16 til nr. 13, men ellers små udsving på Top 20 af WTA ranglisten pr. 15. marts.

● 1/3 – 6/3: Doha, Qatar: Garbiñe Muguruza vandt et tæt opgør mod Veronika Kudermetova med 6-2, 7-6, og viste ved denne turnering sit allerbedste. I en 2½ timers dramatisk kamp vandt Muguruza også over den hviderussiske støjforurener Aryna Sabalenka 6-2, 6-7, 6-3, og efterfølgende 6-3, 6-1 over det græske håb Maria Sakkari. Endnu en hviderusser, tilbagevendte Viktoria Azarenka, blev skadet, så Muguruza gik direkte til finalen mod Petra Kvitová, men begik fejl på fejl, så Kvitová vandt 6-2, 6-1.