● 13/2 Dallas, Texas: John Isner skrev tennis-historie, da han i Wimbledon 2010 besejrede Nicolas Mahut i en 11 timer lang kamp med 70-68 i femte sæt. Isner har også spillet den næst-længste kamp i Wimbledon, nemlig da han tabte den 6½ timer lange semifinale mod sydafrikaneren Kevin Anderson 2018. Nu har Isner igen del i en rekord, idet han i semifinalen i Dallas tabte til landsmanden Reilly Opelka efter tennis-historiens længste tiebreak 24-22. (John Isner – foto: Si Robi, Wikimedia)

● 7/2 – 13/2 Sankt Petersborg: Mens russerne skuffede på hjemmebane, overraskede rumænske Irina Begu positivt og gik til semifinale, men her måtte Begu bøje sig for førsteseedede Maria Sakkari. I finalen måtte Sakkari selv bøje sig for andenseedede Anett Kontaveit, som vandt 5-7, 7-6, 7-5 og opnåede sin 6. WTA-titel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

● 6/2 2022: Tatjana Maria vandt IFT-turneringen i Rome, Georgia (USA) med 6-4, 4-6, 6-2 over Alycia Park, USA, og hele familien var med.

Juan Martín del Potro meddelte, at Buenos Aires og Rio de Janeiro turneringerne bliver hans sidste. US Open 2009 var hans største sejr, men den høje, 33-årige argentiner med den store serv har været plaget af alvorlige skader i sin karriere, som begyndte 2005.
Juan Martín del Potro (foto: Naparazzi, Wikimedia); Rafael Nadal i Tennis Magazin

● 31/1 2022 ranglister: Hos mændene beholder Novak Djokovic førstepladsen, men Daniil Medvedev nærmer sig, fulgt af Zverev, Tsitsipas og AO-vinderen Rafael Nadal, jf. ATP ranglisten 31/1. Kvindernes AO vinder Ashleigh Barty befæstede sin førsteplads på ranglisten og er nu over 3.000 points foran nr. 2, Aryna Sabalenka, som åndes i nakken af Barbora Krejciková. Iga Swiatek avancerer til nr. 4, og Danielle Collins er nu nr. 10. Andre favoritter: 11 Ons Jabeur, 12 Jelena Rybakina, 20 Kerber, 26 Mertens, 29 Kudermetova og 32 Sorana Cîrstea. Clara Tauson stiger til nr. 34, hendes hidtil højeste placering, jf. WTA rangliste pr. 31/1 2022.