Veronika Kudermetova, foto: Si Robi, Wikimedia)

● 20/2 – 26/2 Qatar (1000 pts.):  Den lettiske krudtugle Jelena Ostapenko. gjorde comeback. Efter sejren i Dubai slog hun i Qatar Amanda Anisimova, Barbora Krejciková og Garbiñe Muguruza, men tabte så den baltiske semifinale til efterårets komét, esteren Anett Kontaveit, som forud havde slået Elise Mertens og Ons Jabeur. Iga Swiateks vej til finalen gik over Daria Kasatkina, Aryna Sabalenka og Maria Sakkari. Swiatek spillede en suveræn finale og gav ikke Kontaveit en chance. Swiatek vandt 6-2, 6-0; polakkens fjerde WTA-titel.

● 14/2 – 19/2 Dubai (500 pts.):  Veronika Kudermetova vandt nogle af sin unge karrieres største sejre, da hun besejrede først Viktoria Azarenka 6-3, 6-4, så verdens-ranglistens nr. 7 Garbiñe Muguruza 3-6, 6-4, 6-4, schweizeren Jil Teichmann og tjekken Marketa Vondrousová, inden hun tabte finalen til letten Jelena Ostapenko. Det var Ostapenkos fjerde turneringssejr i en karriere, som pludselig har fået nyt liv. Kudermetova vandt dog dobbelt-finalen s.m. Elise Mertens 6-1, 6-3 over Ostapenko og ukrainske Ljudmyla Kitjinok. Veronikas yngre søster Polina spiller også tennis, se ovenfor 25/3 og 26/3.