Tros-orientering
Tilbage til forsiden

 





 


Til eftertanke

● Læsværdig samtale med sognepræst Gyrite Madsen i anledning af prædiken og i anledning af hendes pensionering fra Kastelskirken. Fuld af gode tanker og pointer. Klik her.

● Tekster til helligdagen
● Prædikener fra Garnisonskirken København
● Præster i Kastelskirken i København

● Biskop Steen Skovsgaard vedr. abort
● Biskop Steen Skovsgaard om fordømmelser
● Biskop Steen Skovsgaards prædikener og taler



Ved indgangen til Kastellet


Anbefales: nye bøger

● Henrik Gade Jensen: Monrad - vilje, tidsånd og tro
       Omtale/Billig her: William-Dam
● Henrik Gade Jensen: Menneskekærlighedens værk
       Omtale/Billig her: imusic
● Birgitte Stoklund Larsen: Paradis-skyggen
       Omtale/Billig her: William-Dam
● Thomas H. Beck: Stol på Gud - og hold krudtet tørt
       Omtale/Billig her: William-Dam
 




 


Kloge ord

● Vad rätt du tänkt, vad skönt du drömt, och vad du i kärlek önskat, kan aldrig av tiden förstöras. - Esaias Tegnér

● Politik ist die Kunst, das auf ethischer Grundlag als richtig Erkannte zu verwirklichen. - Konrad Adenauer

● Science without religion is lame; religion without science is blind. - Anne Hathaway

● Du ska alttid tänka: Jag är här på jorden denna enda gång! Jag kan aldrig komma hit igen! (...) Tag vara på ditt liv! Akta det väl! Slarva inte bort det! För nu är det din stund på jorden! - Vilhelm Moberg
 













Tegnér

 


Det vanskelige spring

Søren Kierkegaards eksistensfilosofi har stor indflydelse langt ud over nationale og faglige grænser. Helt centralt står hans tanker om menneskets stadier på livets vej.
       Mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – en bevidsthed, en ånd. På det første stadium, "spidsborgeren", forholder mennesket sig ikke til sig selv, men lever i konformitet og vane.
       På det andet stadium, "æstetikeren", flygter mennesket fra sig selv, kaster sig ud i forbrug og ødselhed, holder distance og ironi, forbliver tilskuer.
       "Etikeren" er det tredje stadium, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, men tager ansvar og foretager valg, men friheden til at vælge under ansvar kan kaste mennesket ud i en eksistential angst, hvor meningen med tilværelsen går tabt.
       På det fjerde stadium, det religiøse, er der ligesom på det første også mulighed for rutine og konformitet, dvs. et ikke-valg, men det ultimative er en lidenskabelig, åndelig tro, hvor man indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb (Gud fødes som menneske [Jesus], for at dø på korset og opstå igen, for at menneskeheden kan frelses) og  dermed også opnår en selvindsigt, hvor man acceptererer sig selv som den, man er. Man finder således fodfæste og mening i livet.
       Det hele er koncentreret i ordene i Johannes 14, 6-7, hvor Jesus siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende Faderen, og fra nu af kender I ham og har set Ham."
       Forståelsen må være, at vejen er lig med målet: At gå på vejen er at være i mål. Det er vel også dilemmaet her i livet for mange af os? Hvordan tager vi springet fra at være tilskuer (æstetiker, ironiker) til at være deltager - til at indtage det etiske og det religiøse stadium, hvor vi deltager og lever i erkendelse og ansvar?
 






Kierkegaard


 


Kirke og tro

Kirkens opgave ligger jo ikke i at skabe religiøs stemning og hjælpe mennesker til mystiske oplevelser. Kirkens opgave er at befri mennesket, forløse dets liv. Og det sker gennem det ord, der forkyndes, og de sakramenter, der forvaltes. Og alt dette hviler igen på nogle håndfaste kendsgerninger: at Gud blev menneske, blev menneskets bror og ven. Det skete i en ganske bestemt historisk person. Og hans forløsende befriergerning er det, der fortsætter gennem den fortsatte forkyndelse af hans ord og videregivelse af hans sakramenter. Om mennesker føler sig religiøst bevægede eller får mystiske og stemningsfulde oplevelser derved er ganske underordnet.
      Befrielsen for mennesket består i det ord, der siges, og de sakramenter, der rækkes. Og det er præsters og digteres og teologers pligt at gøre sig megen umage for at udtrykke sig så præcist som muligt om disse kendsgerninger i forkyndelse og ritualer, i salmer og bekendelse og bøn. For svigter man forløsningens håndfaste kendsgerninger og giver sig religiøse stemninger og oplevelser i vold, giver man mennesket stene for brød.
      Denne klart definerlige opgave: at viderebringe forløsningens fakta til mennesker, er kirkens funktion. For denne ene sags skyld er huset bygget og prydet.
      Børge Roesen, 1965

Citeret fra artiklen "Nogle synspunkter vedr?ende den nonfigurative kunst". In: J. Exner og Tage Christiansen (red.): Kirkebygning og Teologi. K?enhavn 1965, Gads Forlag.







 


Afsporet Fadervor-debat



Man skulle ikke tro, at det er en ifølge rygterne begavet minister, nemlig Bertel Haarder, som har udtalt, at det at bede Fadervor ikke er 'forkyndelse'. Hvad er det så?
     En bøn er - ikke mindst i vor lutherske tradition - det mest intime udtryk for forbindelsen mellem Gud og menneske; det er en religiøs handling ganske på linje med Ordets forkyndelse i en andagt eller en gudstjeneste. Bøn hører hjemme i 'lønkammeret' og i kirken - eller lignende sammenh?ge defineret af andagt og forkyndelse.
     Som kristen vil jeg meget have mig frabedt, at den absolut mest centrale bøn i kristenheden og kristendommen bliver en proforma bøn, der til mange skole-elevers træthed skal aflires én eller flere gange om ugen.
     Da Folkeskolen ikke er en privat skole med en særlig religiøs eller ideologisk profil, men i princippet alles skole, og da forkyndelse for længst er udskilt fra Folkeskolens opgaver, hører Fadervor ikke hjemme i Folkeskolen.
     Noget helt andet er den soleklare kristne tradition, som vort samfund er udsprunget af. Den gør det ikke blot naturligt, men også bydende nødvendigt, at der sættes meget mere energi ind på at sikre faget kristendomskundskab den fornødne kvalitet og dermed kristendoms-oplysningen den fornødne vægt i Folkeskolen. Tak om vore folkevalgte ville koncentrere sig om den opgave!
     Bo Torp Pedersen, marts 2009
     (først offentliggjort i Kristeligt Dagblad, 3/3, 2009)

Henvisninger
● Haarder citeret i Kristeligt Dagblad
● Dementi fra Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad
Wikipedia Danmark om Fadervor
 




















































 


Til minde

Aulum Kirke og Aulum Kirkegård
● Familiegravsted i Taarnby: min søster og svoger
● Familiegravsteder i Aulum:
- mine forældre
- min mors dødsannonce
- min moster og onkel
- min mormor og morfar
- min farmor og farfar/min faster og onkel
- Maren og Ingvard Hoffmann
● Familiegravsted på Jelling kirkegård:
- min farbror
● Grave i Gettrup hhv. Helligsø
- Liholm
- Lousdal
Neesgaard
Smed
● Mindesten ved Helligsø Kirke
- biskop Erik Jensen








 


Opdateret 25/10,  2017