Krigeren og kejserinden

Filmorientering

 

Tilbage til oversigt * Tilbage til forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

© X-Filme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

© X-Filme

 


Krigeren og kejserinden

Der Krieger + die Kaiserin - Tyskland 2000 - Instr. og manus: Tom Tykwer - Medv.: Franka Potente (Simone, 'Sissi'), Benno Fürmann (Bodo), Joachim Król (Walter), Lars Rudolph (Steini), Melchior Beslon (Otto), Ludger Pistor (Werner), Christa Fast (Sigrun Molke),
Susanne Bredehöft (Zewi), Gottfried Breitfuss (Paul), Steffen Schult (Bruno), Rolf Dennemann (Dieter) - 135 min. - Dansk biografpremiere: 11. april 2003 - Dansk udlejning: ? - Udgivet på DVD i Tyskland d. 9/1,  2003 - Tjek også IMDb og Roger Ebert.

Tykwer i nærmest tomgang

 

Efter at verden opdagede "Lola rennt" (1998), har den troet, at Tom Tykwer var et håb for ny tysk film. Det lod både "Lola rennt" og hans tidligere film da også begrunde. Men faktisk er det gået ned ad bakke lige siden. I Tykwers efterfølgende film, "Heaven" (2002) bliver historien ikke forløst, ja mere uvenligt kunne man sige, at den blev kvalt i turisme-billeder af Italien. Det går også galt i "Krigeren og kejserinden", som nu også har fået dansk biografpremiere.

Krigeren er manden Bodo, som engang mistede sine kone ved en eksplosion på en benzin-station, og som nu er endt som bankrøver. Kejserinden er Sissi, en kvinde, der arbejder på et psykiatrisk hospital, og som ikke kender til så forfærdelig meget andet end det. En dramatisk ulykke fører de to sammen, og Bodo redder Sissis liv, mens hun endnu ligger under en lastbil. Sissi mener at have fundet sit livs kærlighed, og da hun er blevet restitueret, forsøger hun at finde ham.

Potente og Fürmann udfylder hovedrollerne rigtig godt, så rigt, at man drømmer om den film, der kunne være kommet ud af det her, hvis Tykwer for en stund ville glemme ambitionen om at lave ’store billeder’, og hvis Tykwer ville gøre sig klart, at et roligt tempo ikke uden videre er lig med poesi, men ganske enkelt kan virke urimelig langsomt og omstændeligt.

Nok engang uforløst. Håbet for ny tysk film synes at ligge 'anderswo', først og fremmest hos Wolfgang Becker, som lavede den fremragende "Livet er en byggeplads" (1997), som nu endelig har fået en stor succes med "Good bye, Lenin!" (2003). Denne melankolske komedie om østtyske menneskers forhold til den nye post-DDR-tid lå flere uger på toppen af biograf-film-hitlisten i Tyskland. Mange bemærkede den allerede ved Berlinalen, og den er solgt til en række lande, siges det, forhåbentlig også til Danmark. Hallo, Becker!

Bo Torp Pedersen